Definition: “Elefanten i rummet er et stort problem eller vanskeligt emne som alle kender til og er opmærksomme på, men som ingen vil tale om.” https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=elefanten%20i%20rummet
Vi har set det med somalierne, som er voldsomt overrepræsenterede i de seneste smittetal for corona: “Eksperter”, “forskere” og “journalister” fra mikrofonholder-medierne gør alle tænkelige krumspring for at (bort)forklare fænomenet med fantasifulde teorier som at somalierne “i højere grad end andre er beskæftiget i erhverv der indebærer kontakt med mange mennesker, som f.eks. sosu-assistenter og bus- og taxichauffører.” De bor også mange sammen i store familier – “blandt andet på grund af de alt for lave sociale ydelser” må vi forstå. Det har i hvert fald INTET med deres kultur at gøre. Eller deres tro.
En hurtig søgning på Google (30 sekunder tog det) viser imidlertid, at “I 2018 var kun 38 % af de 30-64-årige somaliere i Danmark (44 % af mændene og 31 % af kvinderne) i beskæftigelse. Det var den laveste beskæftigelsesgrad blandt de 35 opgjorte indvandrergrupper. For personer af dansk oprindelse var det tilsvarende tal 82 % (84 % for mænd og 79 % for kvinder). https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk-somaliere
Har danske journalister ikke lige 30 sekunder til at fact-checke deres historier? Jo, men det behøver de ikke: Bare du fortæller den “rigtige” historie, en historie som understøtter det multi-kulturelle, inkluderende og regnbuefarvede samfund med åbne grænser og alle menneskers lige og frie adgang til det danske, skattefinansierede velfærdssamfund, så er facts ligegyldige.
Simpel logik siger, at da somalierne udgør en lille minorietet i Danmark (i alt 21.000 personer) og da de samtidig har en meget lav beskæftigelsesgrad, ja så kan deres arbejde ikke have den fjerneste effekt på deres voldsomme overrepræsentation i corona-statistikkerne: Langt, langt flere etniske danskere arbejder som sosu-assistenter, bus- og taxichauffører – UDEN at blive smittet.
Enkelte beretninger om troens fundamentale betydning for muslimer er sluppet igennem det eller meget effektive politiske korrektheds-filter:
‘”Det er Allah der bestemmer om du bliver syg eller ej.” http://www.barn-i-islam.dk/skabnen.htm
Og “Det er haram (forbudt af religiøse årsager) at spritte hænder.” Fordi alkohol er syndigt. https://hygiejne.ssi.dk/NIRhaandhygiejne s. 34.
Har man fulgt en lille smule med ved man også at det er normen at være flere, gerne en håndfuld, om den samme vandpibe på cafeerne. Og så er der eid-festerne, hvor alle spiser med fingrene af de samme fade. Bønnemøderne. Og de store begravelser.
Det forekommer derfor helt oplagt og entydigt logisk at de mange smittede somaliere skal forklares med denne gruppes ADFÆRD, som igen er præget af deres kultur og tro. Men man er racist hvis man siger det. Og derfor er der ingen der siger det.
Elefanten i rummet. Lige nu ser vi den igen med Arne & co, nu da regeringen omsider har fremlagt en model for den lovede “Værdige tilbagetrækning for alle” som det hedder. Selvom “alle” altså kun er sølle 38.000 personer – mindre end 1% af de voksne danskere. Og det “værdige” altså består i 13.500 kr. før skat – under halvdelen af hvad en 62-årig typisk tjener.
Forslaget handler angiveligt om at give “de nedslidte” en mulighed for tidlig pension. Men kriteriet for at komme i betragtning har INTET med nedslidning at gøre: Det hander ene og alene om hvor mange år du har tilbragt på arbejdsmarkedet. Studietiden tæller ikke, uanset hvor stressende den kan være. Nej, receptionisten, der startede på sit fredelige deltidsjob direkte efter 10. klasse, og som har været på barsel i fire gange et år, kan gå på tidlig pension som 67-årig, mens hendes klassekammaerat, der læste til sygeplejerske i fire år og som siden har haft skiftende arbejdstider med aften- og weekendvagter, og et fuldtidsjob på intensivafdelingen med stor travlhed og meget stress, ja hun må knokle til hun runder de 70. Deltids-receptionisten er pr. automatik “nedslidt”, mens den jævnaldrende fuldtidssygeplejerske på intensivafdelingen har mange kilometer i tanken endnu.
Det er “værdigt og retfærdigt” – på socialdemokratisk NewSpeak. Men bag alle lagene af spin, bullshit og forstillelse gemmer sandheden sig: Forslaget har INTET med nedslidning at gøre. Det er derimod et forsøg på at genindføre en efterløn – uden egetbidrag! – målrettet socialdemokratiets kernevælgere, og betalt af fjende nummer ét: bankerne. Simpelthen.
Sproget tømmes for indhold. Virkeligheden forvanskes til ukendelighed. Og medierne sluger det råt. INGEN peger på elefanten i rummet og siger, som barnet i “Kejserens Nye Klæder”: “Jamen, han har jo ikke noget tøj på!”
Uden kritiske, uafhængige og konsekvent sandhedssøgende medier dør demokratiet. Det er det, vi er vidner til.
EU er politikkernes og virksomhedernes union, ikke befolkningernes. EU er tilnærmet både Rusland, Kina og mellemøsten i et afhængighedsforhold på energi, produktion og samhandel. Der betyder at EU og Danmark ukritisk importerer arbejdskraft, ukritisk samarbejder med totalitære regimer og ukritisk lovgiver imod nationale særpræg. Havde EU været befolkningernes union, havde vi haft en social union med fokus på at skabe sammenhængskraft, sammenhold, stabilitet og tryghed. Feks. kunne vi i DK have været 600.000 flere, såfremt aborter var givet en fremtid. I Tyskland formentlig op mod 2.000.000 flere borgere. Således følger at et 50 årigt perspektiv kunne have stillet os anderledes.
Heraf følger også at beslutninger ikke skal vurderes i en tidssnæver politisk korrekt boble men vurderes i et fremtidigt perspektiv til borgernes bedste.
DKs Justitsminister på JP: “Danskerne skal igen føle, at det nytter at gå til politiet”
Tænk over at et stort antal borgere IKKE har accepteret at staten har voldsmonopolet men i høj grad udøver trusler om vold, vold, voldtægt og selvtægt. I Tyskland er der siden 2009 registreret ca 20.000 meget alvorlige og kritisable episoder. Se selv på: http://www.politikversagen.net/
Konklusionen er at vi som borgere selv må søge oplysninger og selv må træffe bedre beslutninger der tjener vores langsigtede interesser.
JP.dk: Måske er der alligevel ikke så stor forskel på højrefløjen og muslimerne
Det ser i hvert fald ud til, at en stor gruppe muslimer åbenbart har patent på Islam, og hvad man må sige, eller hvad man helt skal undgå at tale om. På den anden side har de fremmedfjendske patent på danskheden.
Kære Utku,
I marxisistisk agitation er det et princip at opfinde diffuse udtryk til at udskamme fjenden. Vi ser ofte det diffuse racist anvendt bredt. Her er så udtrykket: Fremmedfjendsk. Det rejser spørgsmålet om hvorfor du anvender marxistisk agatition mod danskerne?
Dernæst endnu et diffust udtryk til at udskamme, her bruger du højrefløjen. Med et postulat om at højrefløj alene kan afgøres på indvandringspolitik. Højrefløj giver mening når udtrykket defineres og afgrænses. Det havde nok givet mere mening at kigge på holdninger til kriminalitet, retfærdighed og lov og orden, for så havde en majoritet af befolkningen været bagved kritikken. Hvorfor gjorde du ikke det?
Reelt er dine udtryk uden mening og indhold, da der ikke skelnes mellem begreb og betegnelse. Resultatet af marxisistisk agatition er oftest kaos og splid. Hvorfor er det dit ønske at danskerne skal splittes?
Danskerne har en lang og stolt tradition i kampen mod det totalitære, både i tanke og handling. For danskerne er det totalitære grundlag for modstandskamp og oprør. Et godt eksempel er folkestrejken hvor danskerne med dødsforagt stod op mod en overmagt og vandt. Dette samfundssind var ikke højre eller venstre, men et udtryk for sund rationel fornuft. Danskerne vil altid være i opposition til det totalitære uanset hvordan det forklædes og pakkes ind.
Hvorfor vælger du at misforstå danskernes samfundssind?
Venligst
Hej Michael,
Tak for dine kommentarer – Deltag endelig med flere kommentarer og indlæg! Og del gerne tavstflertal.dk med andre…
Mvh,
Thomas
Hej Thomas,
Ukritisk accept af ideologibaseret gruppetænkning har skabt og skaber stadig helvede på jord. Jeg tror på det personlige ansvar, fri debat, argumenter og viden. Samt at vores fremtid sikres af at der altid er en kompetent opposition til magten.
Tak for din hilsen og mulighederne med tavstflertal. Deler gerne…
Mvh,
Michael
JP.dk: Danskerne skal igen føle, at det nytter at gå til politiet
Politiet er kommet for langt væk fra borgerne, og danskernes vigende tilfredshed med ordensmagten er skidt for tilliden til, at staten kan opretholde et sikkert samfund. Derfor skal et nyt politiforlig sikre, at politiet er dér, hvor danskerne har brug for det.
Nick Hækkerup
justitsminister, S
Facts
Information: Politireformens fiasko var nærmest uundgåelig
Politireformen var en kolossal omstilling, der kæntrede på overoptimistiske planer, manglende lederevner og alt for stort et gab mellem politikeres, befolknings og politiledelsens forventninger, siger forsker.
(Cand.merc. Rex Degnegaard fra Institut for Ledelse, Politik og Ledelse, CBS har i tre år fulgt Rigspolitiet tæt. Han konkluderer bl.a. at der fra start af manglede en klar strategi og en analyse af, hvad reformen ville få af konsekvenser for borgerservice og politiopgaver)
BT: Ofre for alle former for kriminalitet har aldrig før skullet vente længere på politiet.
Det viser helt nye tal, regeringen vil fremlægge i næste uges forhandlinger om nyt politiforlig, og som B.T. nu kan afsløre.
Hele 109 dage brugte politiet i gennemsnit på behandling af kriminelle handlinger fra tiden fra anmeldelse, til der formelt laves en sigtelse, viser tal for 1. kvartal af 2020.
Det er næsten en fordobling på bare fem år. I 2015 var tilsvarende ventetid nemlig kun 55 dage.
Anmeldelser af trusler
Totalt 2018 aflæses til ca. 4×1400=5600
Kilde: Statistikbanken – data og tal
Antallet af anmeldte trusler har været støt stigende siden 2014 og er nu på det hidtil højeste niveau, siden Danmarks Statistik påbegyndte statistikken i 1995. Der blev foretaget 1.435 anmeldelser om trusler i andet kvartal 2018.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=26304
Dom til frihedsstraf efter straffeloven 2019: antal 526
Kilde: Statistikbanken – data og tal
Flere anmelder vold
I 2017 steg anmeldte voldsforbrydelser til 27.026, hvilket er 20 procent højere end i 2016, hvor tallet lå på 22.454. Der var især en stigning i antallet af anmeldelser i kategorierne ’forbrydelse mod liv og legeme’ og ’vold og trussel mod personer i offentlig tjeneste’, som handler om arbejdsrelateret vold.
https://dkr.dk/nyheder/2018/mar/flere-anmelder-vold/
Dom til frihedsstraf (mænd) efter straffeloven 2017: antal 4577
Kilde: Statistikbanken – data og tal
Stigning i anmeldt bedrageri
Der blev i 2019 anmeldt 48.348 tilfælde af bedrageri til politiet. Fra 1990 til 2009 har antallet ligget på gennemsnitligt 7.200 anmeldelser om året, men herefter er det steget støt. Antallet er således steget fra ca. 10.000 i 2010 til ca. 50.000 2019, svarende til en vækst på over 400 pct. Den store stigning fra 2014 til 2015 skyldes bl.a. en ændring i registreringspraksis hos politiet, der indebærer, at tyveri fra pengeautomater nu registreres som databedrageri.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=30212
Dom til frihedsstraf efter straffeloven 2019: antal 655
Kilde: Statistikbanken – data og tal
Voldtægt
I 2019 modtog politiet 1.662 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 298 af anmeldelserne handlede om overgreb på børn under 12 år. I 2019 faldt der 314 domme for voldtægt. Heraf var de 108 domme vedr. børn under 12 år.
https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt
Dom til frihedsstraf efter straffeloven 2019: Voldtægt, antal 68
Kilde: Statistikbanken – data og tal
Ved en gennemgang i statistikdatabasen hos DST er et fællestræk for flere anmeldelser, at de viser et nogenlunde harmonisk forløb i perioden 2010 til 2015, herefter ændrer udviklingen sig med en hældning fra 30 til 45 grader i stigende retning. Vold, voldtægt, seksualforbrydelser, blufærdighedskrænkelse ved beføling, opløb, alvorligere vold, trusler og bedrageri.
Feks. er anmeldelser om afpresning og åger steget eksplosivt fra 67-80 anmeldelser pr. kvartal i perioden frem til 2015 til i 2. kvartal 2020 på hele 2125 anmeldelser.
Det rejser spørgsmålet om hvad der markant ændrede sig i 2015 og frem?
Ser man i DST på domfældelser med frihedsstraf feks. for vold efter 2015, får man et indtryk af et uændret eller faldende antal, på trods af flere anmeldelser. BT påstår at Politiets gennemsnitlige behandlingstid er steget fra 55 til 109 dage. Hvordan er sagerne herefter prioriteret og hvorfor?
Dommerformand Jørgen Lougart udtaler at ventetid i sig selv er en straf, der medfører at det er et almindeligt princip, at kriminelle får rabat, hvis en retssag trækker ud. Noget har ført til mindre brug af frihedsstraf f.eks. fra 17475 i 2010 og 11671 i 2019. Dog er rabatterne ikke til at finde i DST. Hvilke statistikker findes der herom og hvad er konsekvenserne heraf?
Ser man på antallet af betjente er det stort set ensartet i perioden 2010 – 2019 på hhv. 10906 betjente og 11196 betjente. Dog er antallet af andre personalegrupper øget fra 3617 til 5639. Samlet rejser der sig spørgsmålet om hvilket politiarbejde der kan ydes med stort set uændrede ressourcer der skal strækkes til at dække perioden efter 2015, med markant og nogen steder eksplosiv tilvækst i antallet af anmeldelser?
Såfremt der anlægges det perspektiv at det var flygtningekrisen i 2015 der medførte en eksplosiv stigning i antallet af anmeldelser, kombineret med små ændringer i ressourcetilførselen til Politi og domstole samt strafrabatter til kriminelle, så rejser der sig spørgsmålet om nogen var blinde eller i værste fald kyniske for konsekvenserne overfor befolkningen?
Hvis vi kigger i ”Alis danmarkshistorie” som er en skæbnefortælling og debatbog om vellykket integration. Så skriver Ali at: ”Han har med egne øjne set, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp bliver behandlet anderledes end danske kvinder i samme situation. Der er en grundlæggende holdning i systemet om, at det er synd for flygtninge og indvandrere, og der bliver taget så meget hensyn, at det spænder ben for den vigtige integration”
Er det også tilfældet i perioden 2015 og frem til idag, at det er synd for nogen?
Med ministerens ønske om endnu en politireform, rejser der sig spørgsmålet om hvad der netop denne gang gør at reformen lykkes? Og hvorledes danskerne igen kan få tillid?
JP.dk: Danskerne skal igen føle, at det nytter at gå til politiet
Politiet er kommet for langt væk fra borgerne, og danskernes vigende tilfredshed med ordensmagten er skidt for tilliden til, at staten kan opretholde et sikkert samfund. Derfor skal et nyt politiforlig sikre, at politiet er dér, hvor danskerne har brug for det.
Nick Hækkerup
justitsminister, S
Facts
Information: Politireformens fiasko var nærmest uundgåelig
Politireformen var en kolossal omstilling, der kæntrede på overoptimistiske planer, manglende lederevner og alt for stort et gab mellem politikeres, befolknings og politiledelsens forventninger, siger forsker.
(Cand.merc. Rex Degnegaard fra Institut for Ledelse, Politik og Ledelse, CBS har i tre år fulgt Rigspolitiet tæt. Han konkluderer bl.a. at der fra start af manglede en klar strategi og en analyse af, hvad reformen ville få af konsekvenser for borgerservice og politiopgaver)
BT: Ofre for alle former for kriminalitet har aldrig før skullet vente længere på politiet.
Det viser helt nye tal, regeringen vil fremlægge i næste uges forhandlinger om nyt politiforlig, og som B.T. nu kan afsløre.
Hele 109 dage brugte politiet i gennemsnit på behandling af kriminelle handlinger fra tiden fra anmeldelse, til der formelt laves en sigtelse, viser tal for 1. kvartal af 2020.
Det er næsten en fordobling på bare fem år. I 2015 var tilsvarende ventetid nemlig kun 55 dage.
Anmeldelser af trusler
Totalt 2018 aflæses til ca. 4×1400=5600
Kilde: Statistikbanken – data og tal
Antallet af anmeldte trusler har været støt stigende siden 2014 og er nu på det hidtil højeste niveau, siden Danmarks Statistik påbegyndte statistikken i 1995. Der blev foretaget 1.435 anmeldelser om trusler i andet kvartal 2018.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=26304
Dom til frihedsstraf efter straffeloven 2019: antal 526
Kilde: Statistikbanken – data og tal
Flere anmelder vold
I 2017 steg anmeldte voldsforbrydelser til 27.026, hvilket er 20 procent højere end i 2016, hvor tallet lå på 22.454. Der var især en stigning i antallet af anmeldelser i kategorierne ’forbrydelse mod liv og legeme’ og ’vold og trussel mod personer i offentlig tjeneste’, som handler om arbejdsrelateret vold.
https://dkr.dk/nyheder/2018/mar/flere-anmelder-vold/
Dom til frihedsstraf (mænd) efter straffeloven 2017: antal 4577
Kilde: Statistikbanken – data og tal
Stigning i anmeldt bedrageri
Der blev i 2019 anmeldt 48.348 tilfælde af bedrageri til politiet. Fra 1990 til 2009 har antallet ligget på gennemsnitligt 7.200 anmeldelser om året, men herefter er det steget støt. Antallet er således steget fra ca. 10.000 i 2010 til ca. 50.000 2019, svarende til en vækst på over 400 pct. Den store stigning fra 2014 til 2015 skyldes bl.a. en ændring i registreringspraksis hos politiet, der indebærer, at tyveri fra pengeautomater nu registreres som databedrageri.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=30212
Dom til frihedsstraf efter straffeloven 2019: antal 655
Kilde: Statistikbanken – data og tal
Voldtægt
I 2019 modtog politiet 1.662 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 298 af anmeldelserne handlede om overgreb på børn under 12 år. I 2019 faldt der 314 domme for voldtægt. Heraf var de 108 domme vedr. børn under 12 år.
https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt
Dom til frihedsstraf efter straffeloven 2019: Voldtægt, antal 68
Kilde: Statistikbanken – data og tal
Kommentarer
Ved en gennemgang i statistikdatabasen hos DST er et fællestræk for flere anmeldelser, at de viser et nogenlunde harmonisk forløb i perioden 2010 til 2015, herefter ændrer udviklingen sig med en hældning fra 30 til 45 grader i stigende retning. Vold, voldtægt, seksualforbrydelser, blufærdighedskrænkelse ved beføling, opløb, alvorligere vold, trusler og bedrageri.
Feks. er anmeldelser om afpresning og åger steget eksplosivt fra 67-80 anmeldelser pr. kvartal i perioden frem til 2015 til i 2. kvartal 2020 på hele 2125 anmeldelser.
Det rejser spørgsmålet om hvad der markant ændrede sig i 2015 og frem?
Ser man i DST på domfældelser med frihedsstraf feks. for vold efter 2015, får man et indtryk af et uændret eller faldende antal, på trods af flere anmeldelser. BT påstår at Politiets gennemsnitlige behandlingstid er steget fra 55 til 109 dage. Hvordan er sagerne herefter prioriteret og hvorfor?
Dommerformand Jørgen Lougart udtaler at ventetid i sig selv er en straf, der medfører at det er et almindeligt princip, at kriminelle får rabat, hvis en retssag trækker ud. Noget har ført til mindre brug af frihedsstraf f.eks. fra 17475 i 2010 og 11671 i 2019. Dog er rabatterne ikke til at finde i DST. Hvilke statistikker findes der herom og hvad er konsekvenserne heraf?
Ser man på antallet af betjente er det stort set ensartet i perioden 2010 – 2019 på hhv. 10906 betjente og 11196 betjente. Dog er antallet af andre personalegrupper øget fra 3617 til 5639. Samlet rejser der sig spørgsmålet om hvilket politiarbejde der kan ydes med stort set uændrede ressourcer der skal strækkes til at dække perioden efter 2015, med markant og nogen steder eksplosiv tilvækst i antallet af anmeldelser?
Såfremt der anlægges det perspektiv at det var flygtningekrisen i 2015 der medførte en eksplosiv stigning i antallet af anmeldelser, kombineret med små ændringer i ressourcetilførselen til Politi og domstole samt strafrabatter til kriminelle, så rejser der sig spørgsmålet om nogen var blinde eller i værste fald kyniske overfor befolkningen?
Hvis vi kigger i ”Alis danmarkshistorie” som er en skæbnefortælling og debatbog om vellykket integration. Så skriver Ali at: ”Han har med egne øjne set, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp bliver behandlet anderledes end danske kvinder i samme situation. Der er en grundlæggende holdning i systemet om, at det er synd for flygtninge og indvandrere, og der bliver taget så meget hensyn, at det spænder ben for den vigtige integration”
Er det også tilfældet for justitsen i perioden 2015 og frem til idag, at det er synd for nogen?
Med ministerens ønske om endnu en politireform, rejser der sig spørgsmålet om hvad der netop denne gang gør at reformen lykkes? Og hvorledes danskerne igen kan få tillid?
Hej Michael,
Supergodt indlæg!
Fokus på min blog er mediernes manipulerede virkelighedsbillede. Hvis du kan vinkle dit indlæg (og det skulle ikke være svært, desværre) så det får den dimension tydeligt med, så vil jeg med glæde lade dit indlæg optræde som “gæsteoptræden” under mine egne opslag – hvis det er OK med dig, selvfølgelig!
Mvh
Thomas
Will do, ups – kan se at jeg har lagt den op to gange… Mvh Michael
Politikere og medier holder dig hen i tågesnak
Ubetinget fængsel er når voldsforbryderen straks kommer ind og spjælde den. Retsfølelsen harmonerer når den grove voldsforbryder straks idømmes en retfærdig ubetinget frihedsstraf og krænkes når den grove voldsforbryder går fri eller slipper med en mildere straf.
Sammenlignes 2010 – 2015 med 2016 – 2019 er antallet af voldsanmeldelser steget med 51 % til 100.000 anmeldelser. Selv med en stigning på 51 % er det rimeligt at forvente at behandlingen i rækken: politi, anklager og domstol foregår ensartet efter tidligere etableret praksis. Så burde der ikke være forskel på før og efter 2015?
Såfremt perioden 2010 – 2015 lægges til grund for antagelserne om at politi, anklager og domstol arbejder ensartet og forventeligt, er der en stor overraskelse, for på trods af 51 % flere anmeldelser er volumen efter 2015 i ubetinget frihedsstraf faldet. FALDET!
Faktisk er volumen i forventelig ubetinget frihedsstraf faldet med anslået 50.000 måneder eller anslået er 6000 personer gået fri. Såfremt vi med rimelighed kan forvente samme indsats som i 2010 – 2015.
Hvor i rækken: politi, anklager og domstol der er ændret praksis vides ikke. Der kan med sikkerhed konkluderes at der er stor forskel på praksis 2010 – 2015 og 2016 – 2019.
Borgerne bør stille spørgsmålet om hvem og hvorfor der er besluttet at voldsforbrydere ubetinget skal have rabat på anslået 50.000 måneder?
De rå data kan findes her:
STRAF40: Strafferetlige afgørelser efter overtrædelsens art, afgørelsestype, alder og køn
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=STRAF40&PXSId=167619&tablestyle=&ST=SD&buttons=0
STRAF10: Anmeldte forbrydelser efter overtrædelsesart
https://www.statistikbanken.dk/STRAF10
STRAF49: Gennemsnitlig straflængde ubetinget
https://www.statistikbanken.dk/STRAF49