Det identitetspolitiske rovdyr er umætteligt.
Ud fra enhver saglig synsvinkel er det direkte latterligt, at et über-privilegeret menneske som Meghan Markle – og hendes beta-mand prins Harry – får lov til at spille rollen som “offer” – og at deres kritikere nu på stribe må forlade deres jobs i skam.
Det er altsammen kun muligt fordi medierne over en kam har mistet enhver troværdighed som læsernes og seernes repræsentanter. De har i stedet solgt deres sjæl til tidens mode: en grådig cancel culture båret af hysteriske “minoriteter”, som i virkeligheden drives af en dyb misundelse over den berettigede status, som hvide mænd gennem århundreder har opnået på baggrund af de målbare og resultater, de har skabt på alle livets centrale områder – helt uden klynk, men med hårdt arbejde, talent og vedholdenhed.
Da den hvide mand er ubesejret på hjemmebane, må han bekæmpes med de allermest beskidte tricks i bogen: Opdigtede nepotisme-, sexisme- og racismeanklager, helt uden bevisførelse.
Det er selve den vestlige kulturs død, vi er vidne til: Meritokratiet der afløses af “minoritekratiet”, et totalitært styre, hvor dit køn, din hudfarve og din seksuelle orintering er gjort til afgørende vigtige kvalifikationer i sig selv. Med mindre du er en hvid, cis-kønnet, heteroseksuel mand – og således er diskvalificeret som den nye tids spedalske.