Hvad lærte medierne af corona?
Det korte svar er: Intet.
IPCC har netop barslet med en ny “hovedrapport” om fremtidens klima. Og de danske medier gi’r den allerede dagen efter fuld gas med klima-alarmisme, dommedagsprofetier og hyperbolske overdrivelser. Vel at mærke uden at de på nogen mulig måde kan have haft tid til at sætte sig grundigt ind i den tommetykke rapport. Who cares? Artiklerne kan jo skrives på forhånd – og det er de formentlig også.
“Men hvad har det dog med corona at gøre?” spørger den nysgerrige læser.
Svaret er enkelt: Corona-pandemien var en meget alvorlig, global krise, præcis som klimaforandringerne angiveligt er det. Men til forskel fra klimaet, som trods den oppiskede retorik forandrer sig påfaldende langsomt, så var corona-krisen så herligt koncentreret og kortvarig, at den journalistiske (og politiske) “krise-genres” særlige kendetegn dels trådte meget tydeligt frem, og dels endnu er i frisk erindring. Og med disse, også mediernes (og politikernes) monumentale svigt.
Hvor klimakrisen er en roman i flere bind, så var coronakrisen en novelle. Men ser man på dem med mediekritiske briller, og spørger: “Hvad gik der galt?” ja så ligner de hinanden som to dråber vand.
Krisens oprindelse og årsag
Meget hurtigt lagde medierne sig fast på én forklaring på covid-19-virussens oprindelse: Vådmarkedet i Wuhan. Covid-19 var simpelthen sprunget fra dyr til menneske, fordi kineserne spiser en masse underlige dyr og handler med dem på store, åbne markeder. End of story.
At der i samme by, Wuhan, et stenkast fra vådmarkedet befinder sig Kinas eneste special-laboratorium til forskning i og forsøg med coronavirus fra flagermus, ja det var bare et rent tilfælde. Og WHO, som jo i lighed med IPCC er et organ under FN, støttede helt ensidigt det samme narrativ, som de kinesiske myndigheder sjovt nok også pushede af al magt og på alle kanaler: “Intet at bemærke – passér gaden!” At Kina forbød vestlige forskere adgang til laboratoriet, hermetisk lukkede laboratoriets logbøger og gav samtlige ansatte mundkurv på vakte dårligt nok mistanke i vestlige medier. “Sådan er kineserne jo,” syntes at være det naive rationale. Artikler om covid-19-virussens umiskendelige tegn på genmanipulation af såkaldt gain of function-typen, fik kun sporadisk omtale – og blev hurtigt begravet.
På nøjagtigt samme måde har medier og politikere helt ukritisk købt narrativet om klimaforandringerne som menneskeskabte – til trods for at langt større klimaforandringer er indtruffet talrige gange i jordens lange historie, også længe før homo sapiens satte sit første spæde fodaftryk på kloden. Til trods for at vi påviseligt lever i en usædvanligt kold og CO2-fattig periode. Og til trods for, at en lang række forskere, tidsskrifter og organisationer har rejst velunderbygget kritik af IPCCs forsimplede narrativ.
Således kan man også i den nye hovedrapport fra IPCC angiveligt læse følgende formulering: “Det er utvetydigt, at mennesker har forårsaget global opvarmning,” hvilket får fx Berlingske Tidendes videnskabsjournalist til at konkludere: “Vi er selv skyld i miseren”.
Men som altid ligger djævlen i detaljen. For hvad er det egentlig, IPCC siger? At “mennesker har forårsaget global opvarmning” er stort set alle enige om. Men det er jo langt fra det samme som, at mennesker har forårsaget den globale opvarmning! At menneskeskabt udledning af CO2 har en vis indflydelse på klimaet, er der bred konsensus om. Men om mennesket er den eneste årsag eller den vigtigste årsag, er derimod et helt andet og langt mere kompliceret spørgsmål. Og alligevel skelner medierne ikke. Bevidst manipulation eller dårlig journalistik – er der andre muligheder?
Faktisk svarer formuleringen “mennesker har forårsaget global opvarmning” jo til at sige: “Covid-19 stammer fra Wuhan” – uden at forholde sig til om det er laboratoriet eller vådmarkedet. Eller eventuelt laboratoriet via vådmarkedet, eksempelvis ved at en lavtlønnet dyrepasser har solgt smittede forsøgsdyr til en butiksindehaver på markedet for at tjene en ekstra skilling. Ville det være utænkeligt i et notorisk korrupt land som Kina – eller tværtimod såre sandsynligt? Det kan vi ikke vide, fordi ingen medier forfølger spørgsmålet!
“Eksperternes” tvivlsomme ekspertise
Det piner mig som universitetsuddannet, men jeg er nødt til at sætte ordet “ekspert” i gåseøjne. For er der én ting, vi lærte af corona-pandemien, så var det at eksperterne fremtrådte uhyre skråsikre, mens de reelt famlede i mørket og ikke sjældent skød sig selv i foden.
Bare et par eksempler: Først fik vi at vide af de øverste sundhedsmyndigheder, at der ingen fare var for at corona skulle sprede sig til Danmark. Tværtimod kunne danskere roligt tage på skiferie i Alperne og følte man sig sløj efter hjemkomsten, så var det rigeligt at isolere sig derhjemme hos familien i nogle dage. Det viste sig at være katastrofalt dårlig vejledning.
Så fik vi at vide, at mundbind og håndsprit ingen effekt ville have. Senere fandt vi ud af, at det råd ikke mindst skyldtes at “eksperterne” havde glemt at sikre lagre af passende værnemidler, til trods for at risikoen for pandemier af corona-typen i årtier har været et kendt scenarie.
Så var der pludselig alligevel påbud om mundbind og håndsprit i alle butikker, ja overalt i det offentlige rum. Selv udendørs var der forbud mod at opholde sig fx ved et busstoppested i en ellers øde park. Det kostede en stakkels mor en bøde. Til trods for at smitterisikoen i fri luft er og var absolut minimal.
Så kom de store nedlukninger, ikke mindst af skolerne – til trods for at børn stort set ingen risiko har for at blive smittet med covid-19, og selv hvis det skulle ske, typisk har et helt ukompliceret forløb. Men det var det eneste rigtige, sagde “eksperterne”. I nogle lande, altså. I andre lande var “eksperterne” overbeviste om, at nedlukninger ingen effekt ville have, så i Sverige fortsatte livet stort set som normalt med cafébesøg, fest og farver, mens vi gik rundt som zombier og vogtede nidkært på hinanden. Og da regnskabet blev gjort op, ja så var overdødeligheden lige så lav i det frie Sverige som i det mørklagte Danmark: Nedlukningerne havde ingen effekt.
De gamle og de kronisk syge, derimod, fik man ikke passet ordentligt på fra starten, så de døde i hobetal – og de der overlevede blev sat i total isolation, uden kontakt med deres kære i hvad der for mange var deres sidste leveår. Og for at føje spot til skade, ja så måtte ingen deltage i de gamles begravelse når de så alligevel døde i bitter ensomhed. For det sagde “eksperterne”.
Og hvad med vaccinen? Først lød det meget skråsikkert fra “eksperterne”, at det kunne vi glemme alt om: Det ville tage minimum tre år at udvikle en vaccine – og formentlig længere. At præsident Trump i marts 2020 lovede en vaccine inden årets udgang gjorde kun “eksperterne” endnu mere stædige – og endnu mindre uvildige: Idioten aner jo ikke hvad han taler om, lød koret af “eksperter” – men det havde man sjovt nok glemt alt om da vaccinen kom til tiden, præcis som lovet af “Den orange Klovn”.
Men var vaccinen nu tryg at bruge? Var den ordentligt undersøgt og gennemtestet? Og var det klogt at give den til børn? Ja, ja, og ja, sagde “eksperterne” – og så troede vi på det. I dag ved alle, at vaccinerne havde en lang række mere eller mindre alvorlige bivirkninger, som i lyset af et normalt forløb med covid-19 for raske mennesker uden for risikogrupperne, og især for børn, langt overgik den angivelige beskyttelseseffekt. Kort sagt: Isolation, hjemsendelse og gentagne coronavacciner til raske mennesker, og især til børn og unge, var total overkill – og de unge betalte, og betaler stadig hver dag, prisen i form af udbredt mistrivsel, angst og ensomhed.
Fik jeg nævnt den om “flokimmuniteten”? Eller udryddelsen af minkene? Eller den manglende lovhjemmel? Politiets ulovlige medvirken? Den fejlslagne nedgravning af de døde mink nær en populær badesø? Eller den efterfølgende opgravning og transport af de døde mink, hvor et stort antal smittede dyr blev tabt på vejen? Vi har ikke plads til det hele. Men én ting er sikkert: Der var “eksperter” involveret i hvert eneste fejltrin.
Lev med det!
Og sådan er det jo: Eksperter er ikke ufejlbarlige. De er mennesker som du og jeg – og klokker ind imellem gevaldigt i det, selv når de gør sig umage. Fordi naturen er enormt kompliceret og kompleks. Og især fordi, alt hvad der har med fremtiden at gøre pr. definition er usikkert. Og jo længere frem “eksperterne” skuer, desto større er usikkerheden.
Lidt polemisk, men ikke desto mindre korrekt, kan man spørge: “Så de ved ikke hvordan vejret bliver om tre dage, men fremtidens globale klima kan de forudsige med sikkerhed, ti tyve og hundrede år frem i tiden? Så stor sikkerhed har de, at “klimakrisen” fylder alt i vores statsbudgetter, i vores natur og i vores sind – ikke mindst de unges?”
Vi må stole blindt på “eksperterne”, follow the science, belærer medierne os – og vi har lige set “eksperterne” fejle på den helt store klinge, igen og igen under corona?!
Tja. “Eksperternes” påviselige fejlbarlighed har medierne besluttet fuldstændig at ignorere, når det handler om det globale klima – for her handler det jo bekvemt nok altid om fremtiden, og den er der ingen der kender. Derfor kan medierne, politikerne og IPCC lege en fælles leg som hedder “Eksperterne kan ikke tage fejl i deres skråsikre bud på klimaforandringernes årsag og fremtidige katastrofale følger – for de er jo eksperter! Så lad os endelig sprede frygt og bruge tusinder af milliarder på en krise som måske er vildt overdrevet, eller i hovedsagen naturlig og derfor uafvendelig!”
Og husk lige: Det globale klima er langt mere komplekst end en virus. Og klimavidenskab er markant mere usikker end virologi. Alligevel lader vi som om “klimaeksperterne” bare har ret og at skeptikerne er “sølvpapirshatte”, “flat-earthers”, landsbytosser og konsirationsteoretikere. For det var de jo med hensyn til corona, ikke? Nå, nej.
Så derfor denne bøn til medierne: Gad I lige kigge tilbage på den seneste krise, før I ukritisk køber det næste dommedagscenarie? Gad I lige reflektere lidt over jeres egen rolle som kritisk “vagthund” og holde de logrende haler bare en smule i ro, når I hører FNs hundefløjte for 117. gang? Og når “sølvpapirshattene”, især de veluddannede blandt dem som fx her på Klimarealisme, lufter deres sunde skepsis, gad I så holde lidt igen med udskamningen og bruge bare fem minutter på at tænke selvstændigt og kritisk: Kunne det tænkes, at “eksperterne” tager fejl? Og at de, den dag de atter afsløres som helt almindeligt fejlbarlige og dødelige, endnu engang vil afvise skeptikernes berettigede kritik med et arrogant “Lev med det!”
Gad I altså simpelthen, bare ind imellem, opføre jer som journalister? Det egentlig alt hvad vi “sølvpapirshatte” forlanger…