“Før eller siden vil statsstøttede medier resultere i en mediestøttet stat.”
Veletablerede danske medier modtager årligt 368 millioner skattekroner i direkte statsstøtte i følge Mediestøtteloven fra 2014. Hertil kommer mediernes momsfritagelse, som sparer dem for langt over en milliard kroner årligt samt distributionsstøtte til en værdi af 390 millioner om året. Samlet set er der støtteordninger for i alt 1.5 milliarder. Tager man DR og TV2 med når man op på svimlende 5 milliarder i mediestøtte om året!
“Formålet med loven er at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark.”
Du kan se hele listen over medier og beløb her.
Et udpluk viser at det drejer sig om endog rigtig mange penge for nogle privatejede mediehuse:
Berlingske Tidende: 17.5 millioner kr.
BT: 17. 5 millioner kr.
Weekendavisen: 9.7 millioner kr.
Berlingske Media samlet: knap 45 millioner kr.
Politiken: 17.5 millioner kr.
Jyllandsposten: 17.5 millioner kr.
Ekstrabladet: 17.5 millioner kr.
Finans: 3.5 millioner kr.
Børneavisen: 750.000 kr.
JP/Politikens Hus samlet: knap 57 millioner kr.
Information: 25.6 millioner kr.
Kristeligt Dagblad: 29 millioner kr.
Fagbladet Folkeskolen: 2.9 millioner kr.
“Folkeskolen” ejes bl.a. af Danmarks Lærerforening som har over 2 milliarder stående i en “Særlig Fond“.
Og kaster man et blik på de store bladhuses regnskaber, så viser det sig, at de klarer sig aldeles glimrende:
JP/Politikens Hus havde et overskud på 265 millioner i 2019, 139 millioner i 2018 og 206 millioner i 2017.
Berlingske Media havde et overskud på 78 millioner i 2019, 96 millioner i 2018 og 49 millioner i 2017.
Begge de store bladhuse kunne med andre ord sagtens klare sig uden statsstøtte – og alligevel poster vi millioner af skattekroner i dem?!
Særligt absurd bliver det, når man betænker at Berlingske Media ejes af den belgiske De Persgroep som i 2015 havde et overskud på 820 millioner kr.
De Persgroep, som driver medier i Belgien, Holland og Danmark, ejes 100% af familien Van Thillo, belgiske mangemillionærer, som altså kan stikke 45 millioner danske skattekroner i lommen om året.
Giver det mening uden for Christiansborg? Åbenbart. Og nu er et nyt medieudspil på vej, fra Kulturminister Joy Mogensen, som allerede har annonceret at DR slipper for de planlagte besparelser på 255 millioner i 2021. Således vil DR også i 2021 modtage over 3 milliarder i statsstøtte. Og S-regeringens røde støttepartier er allerede ude med nye krav om øget mediestøtte. Hvorfor mon?
Fremmer disse enorme beløb til privatejede og statsejede medier virkelig “et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark”?
Eller forholder det sig snarere sådan at statsstøttede medier før eller siden vil resultere i en mediestøttet stat?
Undrer du sig over, at en læng række privatdrevne netmedier ikke optræder på listen over modtagere af mediestøtte: Uriasposten, Den Korte Avis, 24Nyt, Document, Newspeek, Folkets Avis og flere andre?
Kan du gætte hvad disse medier har til fælles?
Oplever du de danske medier som modtager statsstøtte – og den journalistik de bedriver – som “alsidige” og “mangfoldige”?
Er det sådan vi skal prioritere vores begrænsede ressourcer i en krisetid, hvor selv en yderst tiltrængt øget bevilling til politiet kræver nye skatter, bøder og afgifter. Og hvor staten skal låne 21 milliarder for at få Finansloven til at gå op?
Jeg synes det ikke. Og hvis du er enig, så skriv til den politiker eller det parti, du stemte på, og giv udtryk for din holdning.
Her på Folketingets hjemmeside finder du en liste over alle partiernes medieordførere. Klik på det relevante navn og du får ordførerens e-mail.
Godt oplæg!
Igennem tiden har intentionen med love altid været at en part opnår rettigheder og/eller tildeles pligter.
En lov er retfærdig såfremt rettigheder og pligter er retfærdigt delt i forhold til flertal og mindretal. Altså bør der ikke skelnes mellem medpart og modpart, begge parter bør stilles bedre med lovens vedtagelse. Altså skal der gives rum til alle, også et mindretal med anderledes holdninger. Netop fordi et demokrati måles på behandlingen af mindretallet, det ubekvemme og bøvede mindretal der ofte siger tingene ligeud.
I ånden er loven god men virkningen af loven tvivlsom, fordi den ikke virker så minioriteter er bedre stillet end før. Meget ofte er det et mindretal der er klartsynede nok til i god tid at advare mod katastrofer, hvor imod flertallet først senere opdager katastrofen når de står i den. Eksemplerne er mange på stemmer der blev overhørt med katastrofalt resultat. Feks. var der ikke masseødelæggelsesvåben i Irak, Titanic kunne godt synke, indvandring er ikke kun berigelse og køn er baseret på biologi. Det var et mindretal der anerkendte relativitetsteorien, et mindretal der anerkendte at jorden er rund og et mindretal der i DK under 2. verdenskrig gjorde modstand. Såfremt mindretallet overhøres vil flertallet være længere væk fra det geniale, for det geniale er altid i mindretal.