Reimer Bo er bestyrelsesformand i Den Danske Publicistklub, som omfatter alle redaktører og journalister i Danmark. Man måtte derfor formode at netop ytringsfriheden ligger ham og den organisation han repræsenterer meget stærkt på sinde.
Men nej. I et indlæg i Jyllands-Posten pudser Reimer en gamle traver af: Tænk, det har kostet os 128 milioner at beskytte Paludan, fordi han absolut skal “provokere”. Og samtidig har vi ikke råd til at behandle to unge piger, som ellers risikerer at blive blinde. Ja, Reimer Bo mener faktisk at Paludans koranafbrændinger kan sammenlignes med at “gå op til en rockerborg, ringe på døren og råbe ”bøsserøve!”og så forvente at “politiet så også beskytter mig, når rockerne kommer løbende ud med deres knojern, kamphunde og det, der er værre”.
Reimer Bo kan “ikke rumme” at vi skal betale for at beskytte så tåbelig adfærd. For det er jo Paludan, der er problemet.
Ak og ve! Som bestyrelsesformand i Den Danske Publicistklub kan det næppe være gået Reimer Bos næse forbi at både Jyllands-Posten og Politiken i de seneste knap 15 år har været under skarp bevogtning på grund af de famøse Muhammed-tegninger. Begge bladhuse er rene forter med sluser og vagter, fordi terrortruslen imod dem er aktuel og reel, selv i dag. Hvad har det mon kostet, Reimer Bo? Og burde vi også lade Jyllands-Posten og Politiken, samt tegneren Kurt Vestergaard, som er blevet forsøgt myrdet og er under PET-beskyttelse 24/7, sejle deres egen sø? Det var jo deres bevidste Islam-kritiske blasfemi der bragte dem i fedtefadet – præcis som med Paludan.
Hvad koster det at beskytte den danske pressefrihed imod islamistisk terror? Det må bestyrelsesformanden i Den Danske Publicistklub om nogen kunne afkræves et svar på – i stedet for hans infantile røgslør af en sammenligning med at ringe på døren til en rockerborg og råbe “bøsserøve!”
Nu er spørgsmålet: Hvordan får vi nogensinde råd til at behandle en blind publicistformand? En af Danmarks mest erfarne mediebosser er ude af stand til at foretage selv den mest banale årsagsanalyse: Nej, Reimer Bo. Paludan er ikke problemet. Problemet er behovet for at beskytte ham med bevæbnet politi, når han udøver sin grundlovssikrede ret til at ytre sig. Problemet er ikke Kurt Vestergaard. Ikke Politiken. Ikke Jyllands-Posten. Og heller ikke den lille, tykke dreng med svovlstikkerne.
Problemet er voldsmændene, deres syge ideologi og deres apologeter. Men måske mest af alt de håndsky, selvcensurerende medier og deres politisk korrekte, stæreblinde talsmænd.
Der er både sandheder og etik på spil i RBs indlæg i JP. RBs motiver kan gennemskues ved at overveje “Cui bono”, hvem gavner dette?
Indlægget er en ren ideologisk betragtning der gavner og støtter op om et bestemt parti. Partiet der mener at jura skal anskues pragmatisk.
Partiet der ser bort fra lovens ånd, bort fra kultur og den historiske baggrund i paragraffer og lovgivning.
Partiet der mener at etik skal underlægges ideologi og at sandheden altid kan gradbøjes. Partiet der mener at alt er lige meget værd og dermed at værdier kan afskaffes.
Partiet der består af hermetisk isolerede akademikere langt væk fra almindelige danskeres virkelighed. Partiet der var så langt væk fra virkeligheden at de stod chokerede efter valget i 2015 og i 2016 da Trump vandt over Hillary.
Allersværest må det være for partiet at leve på en selvkonstrueret virkelighed, når oprigtige mennesker lever efter at sandheden bæres i hjertet, at sandheden kommer naturligt og er den sandhed generationer har levet efter.
Når ideologernes verden styrter i grus, fordi de endnu en gang tog fejl, har oprigtige mennesker heldigvis hjertet til at tilgive og det bliver der brug for…
Det skulle da vel ikke være Det Radikale Venstre du tænker på?
Spot on:-)